Kom i Gang. Det er Gratis
eller tilmeld med din email adresse
Rocket clouds
Identitet af Mind Map: Identitet

1. Kerneidentitet

1.1. Kerneidentitet er dig selv i fortid, nutid og fremtid

1.2. Vi har en kerne, som udtrykker, hvem vi er hver især, mener nogen folk.

1.3. Selvom vi forandrer os, er vi stadig den samme person bare udviklet.

1.4. Vi har føles af at være den samme altid.

1.5. Ens egen tanker stemmer overens med tætte folk som familie, eller tætte venner.

2. Identitetens fire niveauer

2.1. Jeg-Identitet

2.1.1. Jeg identiteten er kernen i vores identitet.

2.1.2. Kerneidentiten er mig selv i fortid nutid og fremtid.

2.1.3. Jeg identiten er en følse af at være den samme person hele tiden.

2.1.4. Ens egen tanker stemmer overens med tætte folk som familie.

2.2. Personlig Identitet

2.2.1. Den personlige indentitet gør os til den vi er ved særlige enskaber og kendetegn.

2.2.2. Personlig identitet handler om ens egen opfattelse af hvem man er, og hvad man vil med sit liv i fremtiden.

2.2.3. Personlig identitet er hvordan vi ser verden på.

2.2.4. Personlig identitet er med til at forme eller skabe vores holdninger.

2.2.5. Vores bagrund er med til at påvirke vores personlighed.

2.3. Social Identitet

2.3.1. Social identitet er hvordan man gerne vil vise os frem for andre mennesker.

2.3.2. Social identitet er fx. at man er fan af noget eller nogen.

2.3.3. Man kan tilhøre flere forskellige grupper og så har man flere forskellige identiter.

2.3.4. Social identitet er også følsen når vi har noget til fælse så derved bliver man medlem af grupper, hvor der er andre folk, som man har noget til fælles med.

2.4. Kollektiv Identitet

2.4.1. Den kollektiv identitet er at føle sig en del af en større gruppe af andre mennsker.

2.4.2. Det er den fælles og bredde identitet af dem alle.

3. Socialisering

3.1. I socialisering udvikler man sig fra barn til en selvstændig person altså en voksen.

3.2. Gennem socialiseringen lærer man de regler og værdier for hvordan man begår sig i verden.

3.3. Den første socialisering foregår i barndommen. Hvor forældrene og tætte familiemedlemmer ofte er barnets vigtigste for socialiseringen.

3.4. Barnet lærer også et sprog, så det kan tale med andre mennsker. Endelig lærer barnet regler for, hvad man må og ikke må i bestemte situationer.

3.5. Socialiseringen er også ældres generations regler og værdier til den yngre generation.

3.6. For ældre større børn, unge og voksne foregår den vigtigste socialisering i børnehaven, på skolen, på arbejdspladsen eller igennem medierne. I samspillet med lærere, elever og kolleger, der lærer man om de regler og værdier, der findes på stedet man er.

4. Roller/rolleforventninger

4.1. En rolle er de forventninger, der er til os i bestemte sammenhænge. Skolen og familiefester er sociale sammenhænge, hvor vi opfører os forskelligt. I sociale sammenhænge er der rolleforventninger til, hvordan vi opfører os.

4.2. Rolleforventninger er fx. at ens forældre forventer man ikke slår på andre og kommer i slagsmål, og vil ikke have man drikker for meget alkohold, selvom ens venner vil have man skal drikke meget og måske vil i slagsmål.

4.3. I alle sociale sammenhænge er der forskellige forventninger til, hvem man er, og hvordan man skal opføre sig over for andre.

4.4. En rolle er fx at man er Elev, søn, datter, ven, veninde, kæreste, holdkammerat, barnebarn, klassens klovn, den stille pige, den stille dreng, den søde dreng, den hårde type osv.

4.5. De roller som jeg fx. gør i løbet af ugen kan være, familien hvor jeg er mig selv, og hvor jeg snakker med dem og er flink og venlig. Venner som jeg hygger mig sammen med, og kan godt være lidt overgiret sammen med dem, det vil sige at vi har krot i røven, som vi skal have brændt af. Bedsteforældre hvor jeg er høflige og flinke over for, og stille og rolig. Skolen hvor jeg viser mig, som en elev fra bedste side.

5. Rollekonflikter

5.1. Men opfører sig anderledes ved hvem man er sammen med, hvis man fx tager ens bedsteforældre, opfører man sig jo ikke helt lige sådan, som man gør over for sine venner.

5.2. Hvis man fx. er ude til en fodboldkamp og ens mindre årig søskende er der, og man plejer og råbe og skrige og være hård på banen, men så når ens mindre årig søskende står på sidelinjen, ved man ikke om man skal løbe ud og give dem et gram, eller bare spille den hårde type på banen som man plejer.

6. Kønsroller

6.1. Kønsroller kan have betydning for hvad vi kommer til at arbejde med, eller hvordan vi opfører os hver især.

6.2. En kønsrolle er de forventninger, som samfundet generelt har til et køn, fx. at piger skal være gode i et køkken, og drenge skal være gode med en fodbold.

6.3. Men kønsroller har det dog med at ændre sig hele tiden.

6.4. To køn

6.4.1. Socialt

6.4.1.1. Socialt er gennem kønsrollerne, at man lærer, hvilke forventninger der er til en.

6.4.2. Biologisk

6.4.2.1. Det biologiske køn er bogstaveligt talt til at tage og føle på. Altså det vil sige hvis man har penis og testikler, er man en dreng. Hvis man har skede og æggestokke, er man en pige.

6.5. Vores opfattelse af kønsroller skabes gennem vores omgivelser. Nogle kan fx mene, at rigtige drenge ikke leger med dukker og bamser, og at rigtige piger ikke leger med legetøjspistoler og biler.

6.6. Allerede i barndommen startet man med og udtænkte hvordan en pige og dreng skal være og se ud.

6.7. Medierne har også en vigtig rolle for menneskers kønsroller. Hvis man fx ser en skuespiller, fodboldspiller, modelle eller nogen andre fra medierne, som ser godt ud, ser man måske op til dem, vil måske være som dem eller måske se ud som dem.

6.8. Primær socialisering er den væsentligste socialisering, som oftest foregår i barndommen og i den nære familie. Sekundær socialisering foregår gennem hele livet og oftest uden for familien. Man lærer det omgivende samfunds kultur, forventninger til ens adfærd og regler at kende gennem fx lærere, venner og kollegaer.

7. Identitet på internettet

7.1. Alt de ting der kendetegner os, er med til at gøre så vi er forskellig fra andre personer, og det kan man kalde for identitet.

7.2. Identitudannelse

7.2.1. Menneskets identitet kan formes og forandres gennem identitetudannelse

7.2.2. Identitetudannelse er hvordan man opfatter sig selv, men også hvordan man gerne vil have andre vil opfatte en.

7.3. Man kan være på online identitet, som er gennem ens profil hvor man er online. Der kan man få respekt/bifald fra andre personer gennem likes og kommentarer, som man kan få på sit opslag eller billeder man lægger ud.

8. Sociale medier

8.1. De seneste par år har de sociale medier på internettet fået mere og mere indflydelse på vores identitetsdannelse.

8.2. Sociale medier er hvor man er online med andre personer over medier og for deres holdninger, som man kan se på Facebook, Instagram, Snapchat, Twitter og Youtube.

8.3. 12-18-årige unge bruger minimum mere end to timer dagligt på at mødes med deres venner på forskellige sociale medier viser undersøgelser.

8.4. De ulemper sociale medier har på identitetsdannelsen er, at man går for meget op i de sociale medier, så man hele tiden tænker på de kommentarer man for på sit billede. Hvis der en en der skriver en grim kommentar, som at man er mega grim på billedet, og man selv synes man var pæn på billedet, og så skifter man mening på grund af kommentaren en person skrev, og så synes man også billedet er grimt, og så sletter man billedet.

8.5. De sociale medier påvirker vores vaner, fx. vores sprog. Det spiller en meget afgørende rolle i udviklingen af vores identitet.

8.6. Når man er online på de social medier, er det også med til at forme vores identiteten.