Velfærd, ulighed og fattigdom

시작하기. 무료입니다
또는 회원 가입 e메일 주소
Velfærd, ulighed og fattigdom 저자: Mind Map: Velfærd, ulighed og fattigdom

1. Velfærd

1.1. Velfærdsstat

1.1.1. Det offentlige hjælper de svage

1.1.2. Uddannelse og sundhed er til rådighed

1.1.3. Yde folkepension

1.1.4. Kontanthjælp

1.1.5. Sikkerhedsnet

1.2. Ingen velfærdsstat

1.2.1. Risikere at leve under uacceptable forhold

1.3. Danske velfærdsmodel

1.3.1. Mange gratisydelser

1.3.2. Høje sociale ydelser

1.3.3. Visse sociale ydelser er ens for alle

1.3.4. Højt skattetryk

1.3.4.1. Høj indtjening = betaler mere i skat (42 pct)

1.3.4.2. Lav indkomst = betaler mindre i skat (33 pct)

1.3.5. Høj grad af omfordeling fra rige til fattig

1.3.6. Finaniseret via skatter og ikke forsikringsordninger

1.3.7. Kritik af den danske velfærdsmodel

1.3.7.1. Høj skat

1.3.7.1.1. Man mister lysten til at arbejde/arbejde ekstra

1.3.7.2. Der kommer flere ældre

1.3.7.3. Danskerne skal længere tid på arbejdsmarkedet

1.3.7.4. Globalisering gør det svært at opretholde skatteniveauet

1.3.7.4.1. Man vil hellere flytte til udlandet

1.3.7.5. Ikke plads til fejl

1.3.7.6. De høje dagpengesatser kan fratage arbejdsløshed

1.3.7.7. Stigende globalisering

1.3.7.7.1. Arbejdskrat, varer og penge bevæger sig over grænsen

1.4. Den centraleuropæiske velfærdsmodel

1.4.1. De sociale ydelser finansieres via tvungne forsikringsordninger, ikke via skat

1.4.2. Skatteprocenter er ikke så høje

1.4.3. Stor del af løn går til betaling af forsikringer

1.4.4. Mere betaling til forsikring = højere sociale ydelser

1.4.5. Folkepensionen er bedst hos de højtlønnede

1.4.6. Tyskland, Frankrig, Belgien og Holland bruger denne model

1.4.7. Er man ikke på arbejdsmarkedet = dårligt stillet

1.4.8. Sikkerhedsnet for dem der falder meget ved siden af

1.5. Den liberale velfærdsmodel

1.5.1. Få gratisydelser

1.5.2. Lave sociale ydelser

1.5.3. Sociale ydelser målrettet de aller fattigste

1.5.4. Lavt skattetryk

1.5.5. Lille graf af omfordeling fra rig til fattig

1.5.6. Velfærdsforanstaltningerne er finansieret via skatter

1.6. Hvad har vi læst?

1.6.1. https://samfundsfag-c.systime.dk/index.php?id=613&L=0

1.6.2. Stat, marked og civilsamfund version 1.01

1.6.3. Velfærdstrekanten og Habermas' kritik

1.6.4. https://samfundsfag-c.systime.dk/index.php?id=416&L=0

1.7. 4 Sociologer + en

1.7.1. Anthony Giddens

1.7.1.1. Globaliseringen og hermed adskillelsen af tid og rum

1.7.1.1.1. måden man kommunikerer på

1.7.1.1.2. muligheder man har i den senmoderne samfund

1.7.1.1.3. dvs. mobiltelefoner, bil, fly osv..

1.7.1.2. Udlejringen af sociale relationer

1.7.1.2.1. Gamle tider

1.7.1.2.2. Idag

1.7.1.3. Den øgede refleksivitet

1.7.1.3.1. Gamle tider

1.7.1.3.2. Idag

1.7.1.4. Expert Gørelsen

1.7.1.4.1. Tillid - risiko

1.7.1.4.2. Tillidsforhold som "ansigt til ansigt" eller "ansigtsløse tillidsrelationer"

1.7.1.4.3. "Ansigt til ansigt"- samme tid same sted

1.7.1.4.4. Ansigtsløse tillidsrelationer er den tillid vi har til vores systemer. Dadlidagen.

1.7.1.5. En ændret risikoprofil

1.7.1.5.1. Valg i livet

1.7.1.5.2. Det kan være det rigtige lige nu, men forkert at gøre om 10 år.

1.7.2. Erving Goffman

1.7.2.1. Rolle Indetitet

1.7.2.1.1. Ligger ikke fast, men ændrer sig afhængigt af miljøet

1.7.2.2. Frontstage, Backstage

1.7.2.2.1. Teater

1.7.2.2.2. Backstage er en privat sfære

1.7.2.2.3. Frontstage er den offentlige sfære

1.7.2.3. Enighed omkring normer og værdier

1.7.2.4. Idag Backstage bliver til Frontstage --> interesse i folks privatliv

1.7.2.4.1. DRAMA

1.7.2.4.2. Sociale medier og Internet

1.7.3. Urlich Beck

1.7.3.1. Risikosamfundet

1.7.3.1.1. Tillid

1.7.3.1.2. Konsekvenser

1.7.3.1.3. Institutionaliserede individualisering

1.7.3.1.4. Løsning

1.7.3.1.5. Risici

1.7.4. Zygmunt Bauman

1.7.4.1. Globaliseringen "Glokalisering"

1.7.4.1.1. Polarisering mellem rige og fattige lande

1.7.4.1.2. Internt i de enkelte samfund

1.7.4.2. Forbrugersamfundet

1.7.4.3. Livet er en rejse

1.7.4.3.1. Mennesker er "Turister" og "Vagabonden"

1.7.4.4. Konsekvenser

1.7.4.4.1. Polarisering, Globalt og lokalt

1.7.4.5. Skellet mellem de globaliserende og lokaliserende

1.7.5. Meyrowitz

1.7.5.1. udviklet Goffmans teori + MIDDELSTAGE

1.7.5.1.1. Når den private sfære kommer drem til det oofentlige

1.8. Socialisering og Identitetsdannelse

1.8.1. Værdier

1.8.2. Arv og Miljø

1.8.3. Social Integration

1.8.3.1. Sociale integrations processer

1.8.4. Identitet

1.8.4.1. jeg-identitet

1.8.4.2. Den personlige identitet

1.8.4.3. Den sociale identitet

1.8.4.4. Den kollektive identitet

1.8.5. Normer

1.8.6. Rollekonflikt

1.8.7. Social kontrol

1.8.8. Social arv

1.8.9. Socialisering

1.8.9.1. Primær

1.8.9.2. Sekundær

1.8.9.3. Dobbeltsocialisering/ sommerfuglemodellen

1.8.9.4. Opdragelse

1.8.9.5. Imitere

1.8.9.6. Social rolle

1.8.9.7. Arena

1.8.10. Sankantioner

1.8.11. Grupper

1.8.11.1. Primrimærgrupper

1.8.11.2. Reference grupper

1.8.12. Symboler og ritualer

1.8.13. Formel og uformel

1.8.14. Social karakter

1.8.14.1. den traditionsbundne

1.8.14.2. den indrestyrede

1.8.14.3. gruppestyrede

1.9. Indkomsteffekten

1.9.1. "Hængekøjeeffekten"

1.9.2. Får mindre arbejdskraft- der er for meget beskæftigelse

1.10. Subsitutionseffekten

1.10.1. "Gulerodseffekten"

1.10.2. Får mere arbejdskraft- beskæftigelse

1.11. Efterspørgsel

1.11.1. indflydelsen på beskæftigelsen

1.11.2. samfundsøkonomisk mål

1.12. Konkurrenceevne

1.12.1. er evnen til at bibelholde og udvide dets markedsandel, således at efterspørgslen på goder som virksomheden distribuerer øges.

2. Ulighed

2.1. Måles

2.1.1. Hvor stor en del af indkomsten går til de rige

2.2. Samfundøkonomiske problemer

2.2.1. Fordelingen af penge mellem rig til fattig

2.2.2. Problem

2.2.2.1. Svært for dem med lav inkomst

2.2.2.1.1. Social arv

2.2.2.1.2. Uddannelse

2.2.2.1.3. Støtte til deres børn er svært økonomisk

2.2.2.2. Samfundet går glip af deres talent – og det er et samfundsøkonomisk

2.2.2.2.1. Gavnet den samlede BNP

2.2.2.3. Social uro

2.2.2.3.1. uligheden er for stor

2.2.3. Ulighed til forskel ud fra goder

2.2.3.1. Danmark

2.2.3.1.1. Omfordeligen

2.2.3.1.2. Høje sociale ydelser

2.2.3.1.3. Samme ydeler for alle

2.2.3.2. USA

2.2.3.2.1. Stor ulighed

2.2.3.2.2. Få gratisydelser

2.2.3.2.3. Lave sociale ydelser

2.2.3.2.4. Sociale ydelser målrettet de allerfattigste

2.2.3.2.5. Lille grad af omfordeling fra rige til fattige

2.2.4. Social arv

2.2.4.1. Danmark

2.2.4.1.1. Mønster bryder

2.2.4.1.2. Omfanger alles talenter

2.2.4.1.3. Letter at arbejde sig op

2.2.4.1.4. Offenlig støtte

2.2.4.2. Negativ arv

2.2.4.3. Positiv arv

2.2.4.4. Mønsterbrydere

2.2.4.4.1. bryder den sociale arv dvs. får fra den negativ til den positiv eller omvendt.

2.3. Det har vi læst

2.3.1. ”Hvorfor taler ingen om den gode ulighed?” Debatindlæg, Joakim B. Olsen, 2-10-2016, Politiken (Kopi på Lectio)

2.3.2. ”Kun en tåbe frygter ikke uligheden”, manuskript til debatindlæg, Lars Ol-sen, Politiken 17-05-2015 (Kopi på Lectio)

2.3.3. 16.4 Velfærd og ulighed

2.3.4. Er stor ulighed et samfundsproblem?

2.4. Økonomi

2.4.1. Strukturpolitik

2.4.2. Økonomisk politik

2.4.2.1. Finans politik

2.4.2.1.1. Stram - Effterspørgel

2.4.2.1.2. Lempelig- Efterspørgsel

2.4.2.2. Pengepolitik

2.4.2.2.1. Stram

2.4.2.2.2. Lempelig

2.4.3. Økonomisk magt

2.4.4. GINI Koufficient

2.4.5. Behov pyramide

2.4.6. Markedøkonomi

2.4.7. Blandingsøkonomi

2.5. Social ulighed

2.5.1. Soliraditet

2.5.2. sociale klasser

2.5.2.1. underklasse

2.5.2.2. middelklasse

2.5.2.3. overklasse

2.5.3. Kultulturel

2.5.4. Sociale grupper

2.5.5. Livet derhjemme --> forhold man lever i

2.6. Chanceulighed

2.6.1. Niles Ploug

2.6.1.1. indflydelsen af den social, økonomisk og kulturel kapital

2.7. Indkomsten

2.7.1. Uddannelser

2.7.1.1. Gå glip af talenter

2.7.1.1.1. Negativ BNP

2.7.2. Køn

2.7.2.1. ulige muligheder

2.8. Social mobilitet

2.8.1. balancen blandt samfundet

2.8.1.1. bevægelighed

2.9. Kapitaler

2.9.1. Økonomisk kapital

2.9.2. Social

2.10. Ideologier

2.10.1. Liberalismen

2.10.1.1. Marked regulerer efterspørgsl

2.10.1.1.1. "en hver af sin egn lykkes smed"

2.10.1.2. Ulighed i samfundet, da alle kan have forskelligt situation.

2.10.2. Socialisme

2.10.2.1. Staten

2.10.2.1.1. Kapitaliter<-->Arbejdere Arbejdsgiver<--> Arbejdsgiver Revolution<--

2.10.2.2. fokuseret mere på økonomisk lighed og ikke så meget på den sociale

2.10.3. Konservatisme

2.10.3.1. CIVILSAMFUNDET

2.10.3.1.1. + Markedsøkonomi Politik/ sikkerhed/millitær + Staten - giver omsorg!

2.10.3.1.2. Man an ved hvad man har, men man ved ikke hvad man får

2.10.4. Socialliberalisme

2.10.4.1. "man er sin egn lykkes smed"

2.10.4.2. + Markedsøkonomi er i stor fokus. MEN + Staten = OMSORG

2.10.4.3. Socialisme + Liberallisme

2.11. Arbejdspolitik

2.11.1. flaskehalse

2.11.1.1. et stort samfundsøkonomisk problem

2.11.2. Type 1

2.11.2.1. mobilitetsfremmende fremmende foranstaltninger

2.11.2.1.1. øger arbejdskraftens mobilitet (= bevægelighed)

2.11.3. Type 2

2.11.3.1. påvirker efterspørgsel efter arbejdskraft

2.11.3.1.1. tilskud til virksomheder

2.11.4. Type 3

2.11.4.1. påvirker udbuddet af arbejdskraft

2.11.4.1.1. øger udbuddet af arbejdskraft, man kan fx. hæve pensionsalderen

2.11.5. Type 4

2.11.5.1. Ændrer på de regler, der gælder på arbejdsmarkedet

2.12. SKAT

2.12.1. Betaling i %

2.12.1.1. gælder hele samfundet i DK

3. Fattigdom

3.1. Velfærdstatens synsvinkel

3.1.1. Fattigdommen ofte er relativ stor i lande med liberal velfærdsmodel.

3.2. Ideologier

3.2.1. liberalisme

3.2.1.1. "En hver af sin egn lykkes smed"

3.2.1.1.1. man lever efter det man har arbejdet for

3.2.2. Socialisme

3.2.2.1. Staten skal hjælpe - gratis ydelser

3.2.2.2. Omfordeling af goderne

3.2.2.3. staten skal eje

3.2.3. Konservatisme

3.2.3.1. bevare samfundet

3.2.3.1.1. med kultur, værdier, gud og konge.

3.2.3.2. Man ved hvad man har, men man ved ikke hvad man får

3.2.3.2.1. man må klare sig selv

3.2.4. Socialliberalisme

3.2.4.1. Staten må gerne hjælpe

3.2.4.2. staten kan eje

3.2.4.3. Omfordeling af goderne- gratis ydelser

3.2.4.4. Dog er der ens privat intiativ

3.3. Absolut fattigdom

3.3.1. Så lav indkomst at det mest basale ikke kan dækes

3.3.1.1. Husly, tøj, rent drikkevand og mad

3.3.2. Man lever under 1,25 dollars om dagen = 8 kr. om dagen, 240 kr. om måneden i DK

3.4. Relativ fattigdom

3.4.1. Ændre sig hvor i verden man befinder sig

3.4.2. Referere både til forskellen i velstand mellem I- og Ulande

3.4.2.1. Og forskelle mellem samfundsgrupper inden for de enkelte lande

3.4.3. Måles ved den procentdel af befolkningen der har mindre indkomst end en fastsat procentdel af medianindkomsten

3.4.4. I DK

3.4.4.1. 3 år i træk har tjent 50% mindre end medianindkomsten

3.4.4.2. Opsparing på mindre end 100.000 kr.

3.4.4.3. Ikke er studerende

3.5. Man har ikke tilstrækkelige mængde ressourcer til rådighed

3.6. Fattige mennesker har svært ved at betale for skole til deres børn

3.7. Fattigdomsgrænse

3.7.1. Afskaffet i DK

3.7.2. USA

3.7.2.1. 24.000 $ pr. person om året

3.7.2.2. "Lidt over 13 pct. af amerikanerne lever under fattigdomsgrænsen, som du kan aflæse i tabel 16.1. Det svarer til 43 mio. personer. "

3.7.3. Finanskrisen

3.7.3.1. opgør markant stigning

3.8. Fattigdomsret

3.8.1. hvide amerikanere

3.8.1.1. 9,1%

3.8.2. afroamerikanere

3.8.2.1. 24,1%

3.8.3. spansktalende amerikanere

3.8.3.1. 21,4%

3.8.4. fuldtidsarbejdende

3.8.4.1. 2,4%

3.8.5. Tilsammen 13,5%

3.9. Begreber

3.9.1. Afsavsmetoden

3.9.2. Køberkraftpartiet

3.9.3. Medianindkomst

3.9.4. Inkomstmetoden

3.9.5. Budhetmetoden

3.10. Den økonomiske synsvinkel

3.10.1. fattigdomsgrænsen og indkomst

3.10.1.1. blev afskaffet i 2015, DK

3.11. Den samfundsmæssige synsvinkel

3.11.1. i DK. er der ingen fattigdom

3.11.1.1. forskel i inkomsten i forhold til uddannelser, der bliver taget

3.11.1.2. det kommer an på o. man kan leve for det man få hver måned.

4. Politiske partier

4.1. Ideologi politik

4.1.1. Socialisme (Venstreorienterede partier)

4.1.1.1. Enhedslisten

4.1.1.2. Socialistisk Folkeparti

4.1.2. Socialliberalisme (Centrum)

4.1.2.1. Socialdemokratiet

4.1.2.2. Alternativet

4.1.2.3. Det Radikale Venstre

4.1.2.4. Dansk Folkeparti

4.1.3. Liberalisme (Højreorienterede partier)

4.1.3.1. Det Konservative Folkeparti

4.1.3.2. Venstre

4.1.3.3. Liberal Alliance

4.1.3.4. Nye Borgelige