1. type 1
1.1. ødelagt bugspytkirtel
2. type 2
2.1. livsstil
3. ernæring
3.1. ændret tandstatus
3.2. dysfagi
3.2.1. pneumoni
3.3. produktion af mavesyre og instrinsic factor nedsættes
3.4. nedsat udskillelse af fordøjelsesenzmer fra bugspytkirtlen og tyndtarmen derved bliver fordøjelsen nedsat
3.5. smags- og lugtesansen bliver nedsat
3.6. BMI på 18,5-25,0 normalvægt 18,4 eller under, er i ernæringsmæssig risiko
3.6.1. indre immunforsvar
3.6.1.1. langsom deling af T-lymfocytterne.
3.6.1.2. brislen (thymus) (lymfeorgan) svinder med 90 %, derfor nedsættes evnen til at danne antistoffer.
3.6.1.3. immunforsvaret er derfor længere tid om at reagere på nye infektioner.
3.6.1.4. Når det indre immunforsvar er svagere, øger det risikoen for at cancerceller kan overleve.
4. fordøjelseskanalen
4.1. Nedsat slimproduktion i mavesækken.
4.2. nedsat peristaltiske tarmbevægelser.
4.2.1. obstipation
4.3. tarmtrevlerne i tyndtarmen bliver kortere og bredere
4.3.1. længere medicin optagelse tid.
5. Forhøjet blodtryk
5.1. overvægt.
5.2. Højt salt og Glukose indtag får en øget mængde væske til at komme ind i karrene pga. det osmotiske tryk, og medfører derfor øget blodtryk.
5.2.1. Stress/ved stress øges udskillelsen af hormonerne adrenalin og noradrenalin i blodet, de to hormoner og det sympatiske nervesystem øger hjertets frekvens og blodkarrernes kontraktion, og derved blodtrykket.
5.3. ved Åreforkalkning bliver karrene mere stive, så der er mindre fleksibilitet i karvæggene. desuden bliver den indre diameter i karret mindre. Når den samme mængde blod skal gennem en mindre diameter, stiger trykket på karrenes væg. forhøjet blodtryk vil øge åreforkalkningen. (selvforstærkende)
6. Vejrtrækningen
6.1. KOL
6.1.1. Rygning
6.1.2. Dårligt arbejdsmiljø( (Støv, osv.)
6.1.3. Personer som helt eller delvist mangler det enzym, som er med til at danne en beskyttende hinde mod skadelige stoffer i lungerne. Det enzym kaldes for Alfa1-antitrypsin, og har betydning for forhøjet risiko for at udvikle KOL
6.2. Ciliernes ( fimrehår) bevægelser bliver svækket. Det gør at sekret, støv og mikroorganismer har svært ved at komme op.
6.3. Når muskulaturen omkring lunger og hals bliver mindre, bliver hosterefleksen også svækket. sekret ophobes i de nedre luftveje.
6.3.1. Jo flere kilo kroppen skal flytte rund på desto mere skal hjertet arbejde, og derfor øges minutvolumen. der er samtidig risiko for forhøjet kolesterol og åreforkalkning.
6.4. Mindre elasticitet i lungevævet. elastiske molekyler bliver omdannet uelastiske kollagener.
6.5. Respirationsmusklernes styrker reduceres, og der udveksles mindre luft ved inspirationen og eksspirationen.
7. nyrerne og urinvejene
7.1. Inkontinens
7.1.1. Mand
7.1.1.1. Prostata er forstørret
7.1.2. Kvinde
7.1.2.1. Nedsunket livmoder
7.1.2.2. Urinblærespasmer
7.1.2.3. Slap bækkenbund
7.2. Væskebalancen mindskes i kroppen.
7.2.1. Kan føre til obstipation
7.2.2. Mindre ADH
7.2.2.1. Medføre et større væsketab via urinen også er der øget risiko for dehydrering.
7.2.3. Svimmelhed
7.3. Nedsat tørst
7.4. Nyrenes evne til at rense blodet bliver forværret
7.5. cystitis
7.5.1. dårlig nedre hygiejne
7.5.2. manglende væske
7.5.3. blebruger
7.5.4. færre mælkesyrebakterier
7.5.5. KAD bruger
8. Hjerte-kar-sygdomme
8.1. Rygning
8.2. Usund kost
8.3. Forhøjet blodtryk
8.4. Manglende motion
8.5. Overvægt
8.6. Forhøjet kolesterol i blodet
8.7. Diabetes
9. knogler, led og muskler
9.1. Knoglerne mister styrke med alderen. Nedbrudte kollagen fibre, tab af calcium og fosfat i knoglerne.
9.1.1. Osteoporose
9.2. Leddene bliver stive og mindre fleksible. Årsagen er ændring i de kollagene fibre, som både påvirker ledbånd, ledkapsler og senerne.
9.2.1. Gigt
9.3. Muskelmassen bliver mindre, og der bliver færre muskelproteiner ( aktin og myosin), som er afgørende for styrken i muskelsammentrækningen.
9.3.1. Muskelsvind
9.4. Yderligere svækkes musklerne af mindre blodtilførsel, og færre motoriske impulser. derfor får musklerne mindre energi og færre nerveimpulser.
9.5. fald
10. sanserne
10.1. Nedsat hørelse.
10.1.1. Sansecellerne i øresneglen går gradvist til grunde, især høje toner/frekvenser.
10.2. Nedsat lugtesans har betydning for smagsoplevelse, og for den stimulering der får fordøjelsesenzymerne til at udskilles.
10.3. synet
10.3.1. gammelmandssyn
10.3.1.1. Linsen bliver ufleksibel, og det medfører at nærpunktafstanden øges, så genstande skal længere væk for man ser dem skarpt.
10.3.2. Øjets pupil bliver mindre med alderen, og det påvirker synet især i mørke.
10.3.3. Blå og grønne farver nedsættes, og de røde og gule fylder derfor mere.
11. diabetes
12. nervesystenmet
12.1. Den normale aldring har indflydelse på hukommelsen, motorik og impulser.
12.2. jo ældre vi bliver, jo flere neuroner mister vi. derfor tager det længere tid at reflektere, finde gammel viden frem, og lagre ny viden.
12.3. der er mindre neurotransmittere, og derfor tager det længere tid for impulser at blive overført.
12.4. Der bliver produceret mindre dopamin, som er vigtig for motoriske impulser.
12.5. Færre neurotransmittere, og svækket overførsel af impulser fra et neuron til et andet i synapsespalten, betyder det også at meget medicin har anderledes påvirkning på ældre mennesker.
12.6. Alle præparater der påvirker neurotransmittere og deres receptorer risikere at give utilsigtede virkning og bivirkninger.
13. Hud og slimhinder
13.1. Skrøbeligere og tyndere hud
13.2. De elastiske fibre i læderhuden bliver nedbrudt. det gør at huden bliver mere slap og rynket.
13.3. Der bliver færre kollagene fibre, dette gør at huden ikke kan tåle tryk.
13.4. Kroppens evne til at regulere temperaturen bliver nedsat
14. olympiadesyndromet
14.1. instabilltet og faldtendes
14.1.1. nedsat syn
14.1.2. BT fald
14.1.3. kredsløbsforstyrrelser
14.1.4. pneumoni
14.2. immobilitet og gangbesvær
14.2.1. slidgigt
14.2.2. inaktivitet
14.2.3. osteoporrose
14.2.4. Parkinson sygdom
14.3. intellektuel reduktion
14.3.1. demens
14.3.2. delirium
14.3.3. depression
14.4. inkontinens
14.4.1. cystitis
14.4.2. svag bækkenbund
14.4.3. prostata hypertrofi
14.5. latrogenicitet
14.5.1. hospitalsinfektioner
14.5.2. interaktioner
14.5.3. overdosering
14.5.4. utilsigtet virkning af medicin